Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

24. Sep. 1839

24de Tirsdag.
Vi vare om Formiddagen hos Storck’s og besøgte siden Pinakotheket. Om Eftermid. gjorde vi en Tuur med Storcks til Schleitzheim, hvorhen Peter Hess' Kong Otto’s Indtog i Nauplion og Testamentet af Wilkie især havde lokket mig og jeg maae tilstaae at især det siste i høi Grad tiltalte mig, den deilige Composition kjente jeg vel tidligere; men en saa smuk Farve og genialsk Udførelse havde jeg ikke ventet mig, det er efter min Mening et af de fulenteste Genermalerier jeg har seet. Hvad Hess’ Malerie angaar da maae jeg tilstaae at have ventet mere, da det langt fra ikke er udført med den Blødhed og henrivende Farve, der ellers udmærker hans mindre Arbeider. I Schleitzheim findes ogsaa flere smukke Arbeider af nyere Kunstnere i alle Fag; men hvad her er af ældre Ting løner ikke Umagen at see, og gjøre de i det forfaldne Slot et ubehagelig Indtryk; bedre var det, om man indskrænkede sig til de nyere Ting, og man ville da fulkommen tilfreds forlade Stedet.

  1. Frederik Ludvig Storch og Giertrudmine Claudine Storch, f. Kamp.

  2. Schloss Schleissheim

  3. Peter von Hess.

  4. Maleriet, der nu findes i Neue Pinakothek i München, var udført i 1835 og gjorde trods alt så stort indtryk på Rørbye, at han senere erhvervede en stikgengivelse til ophængning i sit og Roses nyt hjem i København.

  5. David Wilkies maleri *Testamentet læses" fra 1820, nu i Neue Pinakothek, München.

Fakta

PDF
24. Sep. 1839
Dagbog C, side 8

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33