Martinus Rørbyes rejsedagbøger
28. Jun. 1841
28de Mandag.
Vi bleve Dagen over her i den hyggelige Stad Bern. Alle ere her Reformerede og den Orden og Reenlighed der overalt hersker, er paafaldende naar man sammenligner det med de catolske Deele af de Lande vi have gjennemreist. Jeg gik om Formiddagen at see Byen, ville have besøgt Herr de Mouay en gl Bekjent fra Haslie Dalen fra min første Reise; men traf ham ikke hjemme. Herr Lorry, ogsaa en gl. Bekjent boede for langt borte, jeg kunne altsaa ikke gaae til ham. Heele den store Gade i Bern har Noget særdeeles hygeligt ved de Buegange, der ere under alle Huusene og hvori man finder alle Byens Boutiquer. Bern har ogsaa flere smukke Springvande; Klein har raderet to af de smukkeste. Bern’s Beliggenhed har meget tilfælleds med Freibourg’s, kun at Naturen der er mere i det Store. Af Kirker er i Bern ingen særdeeles at mærke, |paa| Domkirken er Taarnet ikke fuldført og den strenge Kalvinisme har fordærvet den indvendig ved at aflukke Choret, saa at den har tabt det meste af det ellers maaske smukke Heele. De to Bjørne der staae paa Siiderne ved den øvre Indkjørsel til Bern ere meget originale, omenskjønt man ikke strengt tagen kan kalde dem Kunstnerisk udførte. Jeg har i Eftermiddag accorderet med en Kusk der imorgen skal kjøre os til Luzern for 40 Fr. Mine 8 Sc 4 P 4 B gaar altsaa næsten med blot i Fragt, og reent Tab for mig er altsaa Opholdet her i Bern og Fortæringen underveis. Det er imidlertiid under nærværende Omstændigheder, dog saaledes best. Bern er den første større protestantiske Bye hvortil jeg nu er kommen siden jeg forlod I[t]alien, hvor stor er ikke Forskjellen i Indbyggernes Formues Omstændigheder. Her er Kunstflid Velstand og Orden, imedens man i de catolske Steder see det modsatte. Vi have været saare vel tilfredse her i Hotellet Gentilshomme kun maae jeg bemærke at det langt fra er godt Kjøb, dog saaledes er det jo over heele Svitz godt men dyrt; i Italien er det ofte ligesaa dyrt og dertil slet.
Enten Ludwig Albrecht Edouard von Muralt eller Conrad Muralt.
Mathias Gabriel Lory.
Johann Adam Klein.