Martinus Rørbyes rejsedagbøger
2. Sep. 1839
2den Sept:
Modtaget adskillige Besøg, siden beseet Senator Jenisch’s Bolig og Malerier ledsaget af Cometer. Truffet Kjøbmand Hefti og Johan Collet paa Gaden og det øvrige af Formiddagen gik hen med at besørge nogle smaae Indkjøb, og med at besee en og anden mærkelig Bygning. Om Eftermiddagen spadserede vi ud til Altona hvor vi besøgte Gurlit’s. Maleren fra München var just ankommen det var sørgeligt at see den stakkels Mand, kun svagt kan han endnu bekjæmpe sin store Sorg over Konens Død.
Martin Johan Jenisch.
Johann Matthias Commeter.
Henrik Thomassen Heftye.
Johan Collett. I følge avisen Den Constitutionelle, 12. juni 1839, havde Collet og Heftye sammen forladt Christiania 11. juni.
Johan Ludvig Gottlieb og Christine Helene Gurlitt, f. Eberstein.
Louis Gurlitt.
Louis Gurlitts hustru, Ane Elisabeth Gurlitt, f. Saxild var den 15. august 1839 død i München i en alder af 21 år.