Martinus Rørbyes rejsedagbøger
17. Nov. 1837
Jeg besøgte endnu idag Gurlitt’s, saa og Officiererne paa Vagtskibet, Wulff skal om nogle Dage gaae til Buenos Aires, jeg kunne nu næsten misunde ham at han alt igjen gaar ud i den viide Verden; mig venter maaske intet Glædeligt hjemme. Jeg modtog idag Moders Brev hvori hun melder mig Emma’s Forlovelse. Gud maae jeg ganske overlade min uvisse Skjæbne, jeg ryster mig for Fremtiden, mere, jo nærmere jeg kommer det ellers saa kjære Hjem.
Johan Ludvig Gottlieb og Christine Helene Gurlitt, f. Eberstein.
Peter Wulff.
Emma Eulalia Rørbye, Rørbyes lillesøster.
Skonnerten Elben tjente fra 1832 som vagtskib på Elben.