Martinus Rørbyes rejsedagbøger
2. Jun. 1840
2den Tirsdag
Det Driverliv som jeg i disse Dage har ført her, har alt generet mig stærkt, jeg tæller altsaa Tiimerne til jeg kan komme bort, og tænker mig alt i Aanden beskjæftiget i Amalfi hvorhen jeg vil tage indtil Dampskibet til Sicilien afgaar. Jeg gik idag i Morgenstunden noget omkring i Byen i intet andet Øjemed end det at see paa Folkets Færd, der vel her er muntert; men tillige altiid i en lavere Gener, end i det romerske, hvor ogsaa Folket har mere Værdighed og et smukkere Ydre. Mod Middag gik vi med Ferrari til Tandlægen der affilede og indsatte Rose en Tand, hvormed jeg tror hun vil blive tilfreds. Da Arbeidet var færdigt og F spurgte ham om Priisen sagde han 10 Ducati, lod sig imidlertiid efter lang Talen frem og tilbage nøie med 4 Collonati. Da vi gik væk kom den snurrigste Seene idet han ville give F 6 Carlin i Duceur, F modtog dem ikke og forsikkrede ham om at han isaahenseende havde taget ganske Feil af ham. Enden af denne Strid hvori Tandlægen endelig ville paanøde F Pengene saae jeg ikke, da jeg skynte mig ud af Døren med Rose, skamfuld over at en saadan Mand var bleven vant til at bruge saadanne Midler for at komme i Rye. F sagde siden at dette, her var ganske almindeligt, og at Intet blev giort for nogen Fremmed i et Hotel, uden at Værten fik sin Deel, af hvad den Fremmede maatte betale dyrt. Om Middagen gik vi at spiise i et andet Trattorie Giglio d’oro, det gaar nemlig Rose, som mig, at naar vi i nogen Tiid have spiist et Sted, blive vi kjede af den Ensformighed der er i Retterne, og gaae da andetsteds hen for at forfølge om der intet Nyt er at finde, idag vare vi saaledes heldige. Om Eftermiddagen spadserede vi ud af St Lucia, Her Moer var paa denne Tuur vor Ledsager. Om Aftenen besøgte Kjøbke og Hansen os, Rose lavede Koldskaal for saavel man kan have dette uden de danske Rugtvebakker, Kiks maatte her tjene som Surogat.
Francesco Ferrari.
Uidentificeret, jvf. Mohr.
Christen Købke.
Constantin Hansen.