Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

2. Jun. 1836

Om Morgenen sagde jeg Farvel til vore Quaraintaine Venner som toge ad Veien til Bologna. Vi reiste af den smukke Vei over Ossimo til Loretto hvor vi opholdt os i 4 Timer, da det i Dag er Corpus Domini, og her var stor Prossesion at see. En stor Mængde Mennesker vare strømede til Byen for at forrette deres Bøn ved det hellige Huus. Jeg tilbragte Tiiden morsomt ved at see Kirken, hvori ogsaa Skatkameret (ogsaa en Gave af Prindsessen) I Palaiet ere flere gode Malerier, i Apoteket er en Samling af Krukker malede af Rafael og hans Elever. I Kirketaarnet var det morsomt at see Ringningen, der var 12 Mand om den store Klokke. Fra Arcitecturens Siide har Kirken og Paladset Intet, det er i Barok Stil. En heel Gade er her hvori der blot sælges hellige Ting. Om Aftenen kom vi til Masserata hvor jeg i Hast saa Cirkussen hvor man kastede med store Kugler, et smuk modernt Arbeide.

  1. Osimo.

  2. Loreto.

  3. Charlotte Frederikke.

  4. Rafael.

  5. Macerata.

Fakta

PDF
2. Jun. 1836
Dagbog B, side 50 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Charlotte Frederikke
Rafael