Martinus Rørbyes rejsedagbøger
19. Apr. 1837
Jeg var i Aften i Selskab hos den hanoveranske Gesant Kesner, det var i Anledning af Torvaldsens paatænkte Reise; men Manden blev narret med sit Selskab, der alt var inviteret da T igjen sadlede om. K. havde nu som han udtrykte sig søgt at arangere alt en famile, saa at der ogsaa var Damer, Buttis, de to Søstre Fresoni, der ere gift med den unge Butti og Medalieur Fogth; men hvor langt staae vore frie Dameselskaber over Saadant her, hvor aldrig nogen almindelig Conversation hersker. Imidlertiid morede jeg mig meget her ved den gode Musique man fik at høre. Doctor Frank og Dorn spillede mesterlig sammen paa Fortepiano. Bentz Voloncell, der blev sungen forskjelligt, kort, det var en Musikalsk Aften som jeg ikke længe har haft den; og i et med alskens Kunst og Oldsager opfylt Lokale befinder man sig saameget des hyggeligere.
August Kestner.
Bertel Thorvaldsen.
Anna Maria Buti og hendes børn, Elena, Vittoria og Cesare Buti.
Den ene var Teresa Voigt, f. Fioroni.
Antagelig Cesare Buti.
Carl Friedrich Voigt.
Uidentificeret, jvf. Franck.
Carl August Dohrn.
Uidentificeret, jvf. Bentz.