Martinus Rørbyes rejsedagbøger
11.-13. maj 1836
Det Eneste af mærkeligt der i Byen Zante er at see, er Torvaldsen’s Basrelief i brontze (den afslørede Last) det er anbragt paa Piedestalen til Lord Meitland’s Buste, denne er ogsaa ret net, af [overstreget: en Billedhugger fra Corfu Posalente] |Thorvaldsen|; men Alt det Øvrige røber Raahed, og engelsk Smag. Vi afreiste fra Zante om Eftermiddagen mit Ophold der havde varet længe nok; thi da der Intet var at tegne vilde et længere Ophold have været høist kjedeligt. Vinden var ikke god for Dampskibet, og jeg tilbragte en slet Nat, da vi havde taget Plads paa Dækket, efter nogle unge Mænds Raad, vi lærte dem at kjende i Hotellet, og da de gik til Chefallonia ville vi ogsaa spare de Penge som det kostede mede paa den 1ste Plads men jeg indsaae snart det urigtige; thi om Natten kom vi ikke længere end til Chefallonia og gik først derfra ud paa Morgenen da der blev en heel Deel Militair indskibet med heele deres Bagage. Om Eftermid: kom vi til til Itacha hvor der igjen forløb Tiid da de bleve udskibede. Da Veiret blev end slettere kom jeg overeens med den Næstkomanderende, som overlod mig sin Køie, og nu sov jeg fortræffeligt; thi Natten var ualmindeligt haar Veier paa denne Aars Tiid, Søen slog heele Tiiden over Skibet, og da det var Modvind kom vi næsten ingen Vei. Om Natten vare vi komne ind i Havnen ved St: Maura, derfra gik vi først Kl 9 om Morgenen, da Lord Commisairen Duoglas med sin Familie her kom ombord, han blev bragt til Paxo, hvor vi først kom om Eftermiddagen. Derfra havde vi endnu en slem Nat til vi kom til Corfu. Reisen havde varet næsten 3 gange den sædvanlige Tiid. Vi kom ikke iland før om Morgenen. Glad ved dog at have 2 Dages Hviile Tiid her, hvor man kan have det fortræffeligt.
Fakta
PDF11.-13. maj 1836
Dagbog B, side 45 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 376
Bertel Thorvaldsens monument over Thomas Maitland blev udført i 1818 og opstillet i 1820. Monumentet bestod af en bronzebuste samt bronzerelieffet Minerva, sandheden og løgnen.
Thomas Maitland.
Paolo Prossalendi. Bestillingen af Maitlands monument var kommet i stand gennem Prossalendi, der også stod for forlægget for busten, hvilket åbenbart affødte forvirring omkring dens tilskrivning. Rørbye må have rettet denne efter sit besøg hos Prossalendi på Korfu få dage senere.
Kefallonia.
Howard Douglas.