Martinus Rørbyes rejsedagbøger
18. Oct. 1835
Klokken 6 om Morgenen lettede vi Anker, Skibet heeder Delfinen og er takklet som en Slags Skonnert og armeret; den tjener nu som Parquet imellem Triest og Patras. Vi gik først med en meget god Vind ud af Kanalen ved Corfu, og man spaaede, at naaer dette saaledes ville vedblive, kunne vi imorgen Middag være i Patras; men mod Aften ophørte dette Gode, og et skrækkeligt Veier begyndte; vi vare alt passerede Paxos, og blev drevne tilbage. Søen slog høit over Skibet, og det var bæl mørkt.