Martinus Rørbyes rejsedagbøger
8. Sep. 1837
Naar man er passeret Reihenhal begynde alt Bjergene at tage sig i Sletten og München ligger alt ganske deri, dog er her alt en hæslig Kulde. Byens Beliggenhed synes mig ikke at være det man kunne vente for en Hovedstad. Jeg traf her igjen mine gamle Venner og blev da strax ført omkring. Først besaae jeg Bazaren med Freskomalerierne der alt giver en god Idee om hvad her fremkommer, omenskjønt det, som henhørende til det første Arbeide ikke skal kunne maale sig med hvad seenere er gjort. Om Eftermid: spadserede jeg med de Andre gjennem det saakalte engelske Anlæg til Neuberghausen der var heelt Ølcomers og en Mængde Folk af alle Stænder forsamlede. Alt synes at gaae saare borgerligt til her i München, og dette behager mig meget; men Stadens ufordeelagtige Beliggenhed støder stærkt mit Øie.
Bad Reichenhall.
Dvs. malerne Gustav Jäger, Augustin Palme samt antagelig Rudolf Müller.