Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

9. Jul. 1830

Den 9de July
Besaa jeg med Nyborg Byens mærkeligheder. Slottet opført af Chistian den 4de uden synderlig Interese, de tvende Kirker, Boudolfie der er den største og den noget mindre vor Frue Kirke; ved begge Kirker ere Kirkegaardene sløifede og henlagte uden for Byen, hvor der forefindes en Slags assistents Kirkegaard med nogle ret smukke Begravelsessteder. I Nærheden af Boudolphie Kirke seer man endnu det Huus hvori Kong Hans døde og i dette saavel som i Apotheket og en Deel andre |gl| Bygninger seer man smukke Levninger fra Oldtiden. Den Gade der ligger jeg troer ved [overstreget: vester] |øster| Aaen udmærker sig især ved sin Antique Bygnings Maade da der herved ogsaa formedelst de mange Blom- •34 recto• ster der just var paa en Deel Svaler, var meget hollansk og mange maleriske Partier. Apotheket dominerer dog over alle da det er 4 Etager høit med spidse Gavle og meget fremragende Tagrender i Form af Slanger. Efter at vi havde seet Byen besaa vi Anlægene ved Kongens Kilde og den her saakaldte Galgebakke der begge vare meget smukke især det sidste da man der paa flere Steder har smukke Udsigter over Byen. Jeg var ogsaa med Bendizen og Nyborg i Aron Jacobs Boutique der er den bedst Assorterede i denne Deel af Jylland. Byen har ogsaa en lille Havn og jeg saa her de fleeste Skibe jeg endnu havde seet ved nogen af Byerne i Jylland. Efter at have beseet de enkelte Mærkværdigheder afreiste jeg ved en Leilighed fra Sundbye til Frederikshavn gjennem Søbye hvorfra vi afreiste omtrent Kl 9 og lige til F. havde vi næsten bestandig •34 verso• Regn og da Mørket desuden faldt paa var denne Tour mindre end behagelig. Vi ankom til F Kl 12 og vare saa heldige strax at træffe Ferdinants Bolig hvor jeg strax fik ham opbanket da jeg just traf [overstreget: det] Vinduet til hans Værelse, det var saa at sige et Træf da saavel min Kusk (Niels Ladefoged) som jeg her vare aldeles fremmede. Jeg blev meget godt modtaget af ham og kom ikke i Seng førend Kl 2 for bare Snak om ældre Tider.

  1. Jens Nyborg.

  2. Frederik Carl Bendixen.

  3. Aron Jacob (1761-1831).

  4. Ferdinand Christian Rørbye, Rørbyes bror.

Fakta

PDF
9. Jul. 1830
Dagbog A, side 33 verso – 34 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 54-55 (de første 39 linjer af notatet dog kun kort refereret)