Martinus Rørbyes rejsedagbøger
10. Apr. 1841
10de Løverdag.
Om Formiddagen gik jeg ud til St: Giovani for at see Jøder blive døbte; det var i Aar en Fader med 3 Døttre som de catolske Geistlige fordrev deres Spil med. En Mængde Mennesker vare forsamlede som Tilskuere, det var neppe muligt at faae Ceremonien at see da Localet i Constantins Baptisterium kun er lille. Jøde Familien syntes saare nedslagne, tildeels tror jeg for saaledes at være stillede offentligt til Skue som paa et Theater. Jeg traf i Capellet den ene af Hagenerne der ere komne hertil, med ham gik jeg siden noget omkring; han saae den hellige Trappe og seenere gik vi til Diocletians Bade, hvor vi vare inde i Kloster Gaarden for at see de smukke Cypresser. Om Eftermiddagen gik Rose og jeg med Athalia at besøge Erdelins. Jeg havde med ham og Küchler en lang Samtale om Kunstforeeningens Opfordring til de danske Kunstnere her, at deeltage med Kunstnerne hjemme i at levere Raderinger til en Samling af Digte som dem af Reineck; vi vare Alle af een Meening om ikke at indlade os paa dette Foretagende hvortil Planen var udkastet saa taabeligt: Iblandt andet ville man have Alt færdigt til Nytaar, og tilbød da Kunstnerne den skammelige Betaling af 40 til 50 Rdl: for hver Plade; dog herom vil jeg ikke engang tale, jeg •29• for min Part gjorde før Saadant gratis, naar man blot derved kunne fremme noget godt; men dette er alt for taabeligt begynt, og vil derfor vel neppe finde almindelig Gjenklang hos Kunstnerne. Her i Rom er Stemningen derfor i det minste langtfra god, da Alle ere enige i at Saadant ikke uden almeen Interesse lader sig haste færdigt.
Alfred Hage eller Hother Hage.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Albert Küchler.
Robert Reinick. Rørbye henviser til Lieder eines Malers mit Randzeichnungen seiner Freunde, Düsseldorf 1838, som han selv havde besørget indkøbt og hjemsendt i maj 1840.