Martinus Rørbyes rejsedagbøger
7. May. 1840
7de Torsdag
Om Morgenen gik jeg ned paa Forum at søge Studier til mit Malerie og da jeg kom hjem gav jeg mig strax ifærd med at male hvad jeg havde seet og tegnet. At man saaledes blot behøver at søge, for at finde, hvad man har •63• nødigt til Udførelsen af Malerier er det store Fortrin som Rom frem for nogen anden Stad giver Kunstneren. Rose begynte idag paa det store Hverv at sprætte min Sloprok op der saare trænger til at vaskes, hendes Forestillinger ere mørke naar hun tænker paa at den igjen maae syes sammen, da hun tidligere ikke har forsøgt sig i saadant Arbeide nærer hun om dette, som om Alt uvant de urimeligste Ideer.
Græsk skomager.