Martinus Rørbyes rejsedagbøger
3. Jun. 1836
Vi bleve Natten over i Tolentino, og kjørte idag af den overmaade smukke Vei gjennem Appeninerne. Øverst oppe saae man Ruiner af en gl Gotisk Fæstning ved Serravalle, der var Grændsen for det gl Italienske Riige. Alt var langt tilbage i Foraaret deroppe, da ogsaa Vinteren har været streng her i Italien.