Martinus Rørbyes rejsedagbøger
27. Oct. 1835
Man havde i Kaita anviist os Natteleie paa et stort Bord og da vi der, ved Siden af vore Veivisere havde sovet godt om Natten droge vi om Morgenen videre, og ankom til Corinth 11. Vi havde nu passeret hele nord Kysten af Morea og seet mange smukke men næsten aldeles udyrkede Egne, afvexlende Bjerge og Slette Skov og Morads. Vi bleve heele denne Dag i Corinth og var oppe paa Acro Corinth, hvor en baiersk Leutenant Mark førte os om og viiste os den heele Elendighed hvori Bairerne her leve, der leve alt 104 Mand begravede. Alt er her Ruin, et gl: tempel fra Oldtiden etc. og heele den nye Bye.
Fakta
PDF27. Oct. 1835
Dagbog B, side 93 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 366
Kiato.