Martinus Rørbyes rejsedagbøger
28. Sep. 1839
28de Løverdagen
Det meste af Formiddagen spadserede vi omkring i Byen, saae de herlige Brontze Statuer og Maximilian 1ste Grav i Kirken zum Heiligen Kreutz, besøgte flere Kirker og Partirer af Byen hvorfra man har Udsigt i det herlige Landskab og hvorved især Broen udmærker sig. Veiret der hidtil havde været udmærket smukt begynte imidlertiid at forandre sig, og vi foredrog derfor at afgaae om Eftermiddagen med Eilwagen til Botzen. Kl 6 kjørte vi bort, og saalænge det endnu var lyst havde vi fra Cabrioletten den herligste Udsigt ind imellem Bjergene, hvor Veien slynger sig paa en høist malerisk Maade; men Rose foraarsagede denne Kjøren ved Siden af Afgrunden megen Skræk. Da vi om Aftenen holt for at spiise havde vi ved et Tilfælde Selskab af Distriktets Skarpretter der just drog til Inspruk for at hænge en Morder der var dømt til Døden; vort Reiseselskab i Vognen var en polsk Fyrste og en rusisk Baron og Companiet var saaledes sammensat af all Slags Folk. Om Natten passerede vi desværre Brenneren og kunne da kun svagt i Maanskinnet nyde de herlige Natursener.
Maximilian I.
Bozen, dvs. Bolzano.
Innsbruck.