Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

25. May. 1837

Corpus Domini.
Godt Veir begunstigede idag Prossesionen i og omkring St: Peter. Denne Fest er den smukkeste af alle de catolske i Rom. Tilbygningerne med Seildækkene for at forlænge Colonaderne runt om Pladsen og alt dette smykket med Grønt, Blomster og iblant andre de bekjente Tapeter efter Rafael give det Heele et yderst pompøst Anstrøg. Ogsaa er den uhyre lange Prossesion interesant ved de mange geistlige Ordensdragter man deri see. Paven der tilsist bliver baaren, omgiven af heele sin Pomp synes mere død end levende, det skal forestille at han knæler for Monstrandsen; men man har gjort dette slet. For den gamle Mand maae denne vaklende Bevægelse i over 2 Timer ikke iust være behagelig. Alt og Alle i og uden for St: Peter var i høieste Pragt. Om Eftermid saae jeg Prossesionen ved Quatre fontane, ogsaa denne var smuk blodt i det mindre. Alt tydede her idag paa en høi Festdag.

Fakta

PDF
25. May. 1837
Dagbog B, side 46 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º