Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

7. Jul. 1841

7de Onsdag.
Kl 12 om Formiddagen reiste vi fra Kehl med Dampbaaden Aigles et yperligt indrettet lille Fartøj. Henimod Aften kom vi til Manheim. Denne Tuur gik dog ikke af uden Uroe for mig og •75• især for Rose; hun havde igaar paa Tuuren til Stratsbourg forkjølet sit Bryst, og nu begynte det at smerte stærkt og hovne med Knuder og andre Kjendetegn som ikke spaaede godt; ingen Under altsaa at hun var saare nedslagen. Dog Hjælpen var nærmere end hun havde troet; thi allerede troede hun sig ganske ulykkelige. Et Par Damer gav hende strax meget gode paa Erfaring grundede Raad, og et endnu bedre fulgte snart af en, som man sagde, den dueligste Læge fra Bern, som Skjæbnen idag havde ført til os ombord i Dampskibet, han gav hende den beste Trøst, naar hun blot ville iagttage lidt Forsigtighed. Vort Reiseselskab var ypperligt, allevegne møder Rose Deeltagelse og Beundring over hendes elskværdige Datter strømmer fra alle Sider til; Athalia er ogsaa saa oprømt og blid at man maatte være en Steen for ikke at finde Behag i hende. Vi toge i Manheim ind i Hotel zur Phaeltzer Hof, hvor vi traf en saare vakker og hjælpsom Værtinde, Noget der under nærværende Omstændigheder var os saare velkomment, da Rose maatte søge at helbrede sit Bryst.

Fakta

PDF
7. Jul. 1841
Dagbog D, side 74-75

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35