Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

3. Nov. 1840

3die Tirsdag.
Idag begynte igjen den stærke Chirokko at blæse saa at det var aldeeles umuligt for mig at arbeide i Klosterhaugen, jeg benyttede derfor Formiddagen til at udbedre Altertavlen i Kirken, som jeg igaar havde lovet Capudsinerne. Efter at Altaret med flere Ceremonier var berøvet sine Prydelser og det Allerhelligste indsat i Sacristiet besteg jeg Altaret ved Hjælp af Stiger, som man den hele Formiddag maatte holde for at jeg ikke skulle styrte ned, efter Middag var jeg færdig med Arbeidet og Capudsinerne yttrede deres saare Tilfredshed og Taknemmelighed; man vilde at jeg absolut skulle spise hos dem, og da jeg afslog dette paa Grund af min Helbred der nødte mig til at holde Diæt slap jeg dog ikke bort før jeg hos Superieuren havde drukken en Kop heel slet Kaffe, der iøvrigt blev meget net serveret. Heele Eftermiddagen var jeg hjemme, da Veiret var mindre godt og jeg træt af den megen Staaen om Formidagen. Rose gav mig en bedre Kop Kaffe.

Fakta

PDF
3. Nov. 1840
Dagbog C, side 117

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33