Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

14. May. 1837

Pintsedag
Jeg besøgte idag St: Peters Kirken, og næsten var min Sindsstemning som var jeg Pilgrim; ikke længe har Alt i den umaadelige Bygning gjort et saa maiestætisk Indtryk paa mig. Da det var høi Festdag var der overalt Folk nok til Bøn; men der synes man neppe at kunne lægge mærke til Menneskene og deres Forehavender, man staar i et værdigt Guds Tempel og til ham kan intet Steds Tankerne faae et større Begreb om hans Storhed – I Sakrestibygningen til St Peter havde jeg før idag ikke været, det ville alt forsig selv være en stor og pragtfuld Kirke; henhørende til Collossen er den høi grad yndig og brillant ved det overalt anbragte Marmorer af forskiellige Slags, alt forarbeidet udmærket.

Fakta

PDF
14. May. 1837
Dagbog B, side 44 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º