Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

16. Jun. 1841

16de Onsdag.
Om Morgenen tidligt forlode vi Parma og kom idag alt tidligt paa Formiddagen til Fiorentsola hvor vi havde en god Hvile. Saare behageligt er det nu at vi er kommen udenfor det slette Strøg af Italien og ind i det hvor man dog finder ordentlige Værtshuuse at udhvile og forfriske sig i. Hvad man paa den ene Siide her vinder taber man paa den anden; thi de smukke Egne ere her forbi, og den store Lombardiske Slette tilbyder ikke andet Interesant end det at see den umaadelige Frugtbarhed; Noget der imidlertiid i Længden trætter Alle der ikke ere Landmænd. I Byerne i Lombardiet er der imidlertiid altiid Kunstsager at see i Kirkerne og i andre offentlige Bygninger. Om Aftenen kom vi idag til Piacenza efter at have lidt meget om Eftermiddagen af Heeden der nu igjen har indfunden sig. Vi toge ind i Hotel St: Marco, hvor alt var ypperligt, det maae jeg andføre til Vetturinens Roes at han altiid tager ind i de beste Hoteller, tidligere er jeg aldrig bleven saa godt behandlet, naar jeg har reist med italienske Veturiner, der altiid toge ind i de sletteste Værtshuuse for at spare nogle Skilling. Piacenza lod til at være en langt mere interesant Bye end Parma, saaledes er her en meget smuk Plads med et Raadhuus i halv gotisk Stiil, foran er 2 Statuer til hest i Brontze, Portraitter af den barbariske Farnesiske Familie. Man fortæller her i Piacenza at da Kunstneren havde fulent disse Statuer til den da levende Hertug Farneses høieste Tilfredshed, lod denne til Løn Kunstneren lokke ind i Palatzet hvor han ved sine Folk lod Øjnene udstikke paa den Ulykkelige, for at han ikke ved sit Talent sildigere skulle kunne forevige andre Regenter.

  1. Fiorenzuola d'Arda.

  2. Der er tale om en åbenlys skrøne. Kunstneren bag de to rytterstatuer var Francesco Mochi (1580-1654), der bevarede synet 25 år efter at have udført opgaven.

Fakta

PDF
16. Jun. 1841
Dagbog D, side 58

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35