Martinus Rørbyes rejsedagbøger
4. Oct. 1834
Ikke frisk om Natten, men om Morgenen spadseret ud af porta della Lanterria, siden seet et Par Palaier hvoriblandt det nuværende Universitet, det forrige Jesuiter-Colegium, prægtige Traper og Søiler. Kurtilaner Hauge ovenpaa. Forladt Genua med Dampbaaden Kl 5½, man holdt Mandtal førend Afreisen, da man uden det bestemte Tal ikke kan udskibes i Livorno for Quaraentainen. Godt Veier. Om Genua kunne man vist nok skrive meget; dens fordums Kraft og Glands, dens Beliggenhed, kort alt giver noksom Stof; men de Bemærkninger man i en saa kort Tiid, som jeg har været her kan gjøre ere alt for overfladiske til at nedskrives. Og de Følelser som Synet af de engang saa bekjændte Mænds Boliger opvække kan jeg ikke beskrive. Det var under andre Omstændigheder mit inderligste Ønske at blive her lidt længere.