Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

23. feb. 1837

Den nuværende Pave Gregor den 16de har forøget Samlingerne i Vatikanet med et nyt lille Museum der indeholder Brontzer og Vaser; Museet var idag for første gang aabent; men det svar ikke i Pragt til hvad Vaticanet allerede har at opviise. Af Sagerne er vel Brontze Statuen der blev funden ved Viterb, og som Torvaldsen har restaureret Hovedet til Praktstykket; dog ogsaa er der en udmærket smuk colosal Arm fra den beste Tiid. Jeg gik fra Musset med de andre Danske ind i Pavens store Hauge bag Vaticanet hvor den lille nydelige Valle Pia ligger. Af en Hauge i gl fransk Stiil at være er denne ved sin Beliggenhed udmærket smuk. I Aften blev der af de Danske holt en Generalforsamling Bibliotheket angaaende, der vel kan trænge til at nogen ret med Iver tager sig af det, Küchler er ikke den mest skikkede. Siden gik jeg i Prindsessens Aftenconversation, hun var i dybeste Sorg med langt Slæb, og kjedeligt var der som sædvanligt.

  1. Gregor XVI.

  2. Museo Gregoriano Etrusco.

  3. Bertel Thorvaldsen.

  4. Albert Küchler.

  5. Charlotte Frederikke.

Fakta

PDF
23. feb. 1837
Dagbog B, side 20 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º