Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. nov. 1839

9de Løverdag
Formiddagen gik hen med at besørge Adskilligt; jeg var saaledes hos Snedkeren ianledning af min Malerkasse; nede paa Piazza navona, om den lille Lampe, paa Posthuuset hos Coloraroen etc: og morsomt er det unægteligt at streife saaledes omkring, vis blot da ikke Skrupler over det ørkesløse Liv indfant sig; vel lærer man altiid noget ved at gaae om her; men man vil dog ogsaa see noget skabt paa Lærredet, og saa vit er jeg endnu ikke kommen. Med Rose var idag Alt igjen i den gl Orden, vi spiiste hjemme om Middagen og gik os om Eftermid: en lang Tuur, om Aftenen tilbragte Kückler og Rod en Tiimes Tiid hos os, da de vare komne for at faae os ned med i Falcone hvor Alle de andre Danske vare; da jeg imidlertiid havde bestemt i Morgen tidligt at tage ud i Campagnen paa Fuglejagt ville jeg ikke blive for længe oppe. Seenere da Sønen her i Huuset kom hjem, maatte jeg forandre min Bestemmelse for imorgen da Jægerne havde en Alt for lang Tuur fore, og jeg intet Esel kunne faae til Afbenyttelse. Tuuren blev altsaa udsat til paa Mandag.

  1. Albert Küchler.

  2. Jørgen Roed.

  3. Massimo Pocobelli.

Fakta

PDF
9. nov. 1839
Dagbog C, side 22

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33