Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

12. jul. 1840

12 Søndag.
Jeg var kommen alt for silde tilsengs igaar til at kunne staae tidlig op idag og have Lyst til at arbeide. Dagen gik derfor for det meste hen med at læse. Om Eftermiddagen var der Væddeløb i Toledoen ismag af det i Rom; men her løbe forskjellige Heste i 3 Afdeelinger, saa at Tiiden gik behageligere, idet man i Mellemrummene havde Stunder til at betrakte Folkemængden der bølgede i Gaden, og der sade pyntede tilskue paa Althanerne. Vi kunne ikke have en bedre Plads end den vi have i vort Hotel. Om Aftenen da Toledoen igjen var illumineret, spadserede jeg en lille Tuur med Rose og vi vare da ogsaa ved Marinen; men der var imod all Sædvane i Aften ganske tomt for Noblessen’s Vogne der da de i disse Aftener ikke have Lov til at kjøre i Toledoen, ogsaa blive borte fra Stranden, muligen er det heller ikke Mode at kjøre her i disse Dage, og da bøier jo Alle sig gjerne derefter. Kl omtrent 11 kom St: Rosalia’s Vogn ned af Toledoen; men nu helt illumineret, iøvrigt var Toget det samme. Af Oxerne gik nu de halve foran for at træke, de andre bagved for at holde igjen, da den største Deel af Gaden har et lille Fald ned af mod Søen. I det heele tagen saae Optogen ved Lys langt bedre ud. Vi vare med de Første der forlode Althanen; men kom dog ikke tilsengs før over Kl 12 og Alle vare endnu i fuld Bevægelse paa Gaderne og paa Althanerne sade de pyntede Herrer og Damer i fuld Conversation under idelig Viften, og lode ikke til at tænke paa at gaae tilhvile. Vi havde i Formiddag Besøg af en ung Her Preen fra Middelfart, som vi igaar lærte at kjende hos Hennequin’s hvor han er paa Contoiret. Han hørte at vi talte dansk og kom da hen til os, vi ere da ikke de Eneste Danske her i Palermo.

  1. Uidentificeret, jvf. Prehn.

  2. Uidentificeret, jvf. Hennequin og fru Hennequin, f. Mittelheuser.

Fakta

PDF
12. jul. 1840
Dagbog C, side 86

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33