Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

18. mar. 1840

18de Onsdag.
Idag holt jeg Hviile, jeg tilbragte Formiddagen med at spadseere omkring og paa Piazza navona gjøre nogle smaae Indkjøb for Rose, ved samme Leilighed fik jeg Øje paa et Vaskevandstøi af Messing, og min Lyst dertil kunne jeg ikke styre, da Priisen var moderat. Imidlertiid deeler ikke Rose denne Passion, som jeg har for caracte- •51• ristiske Sager, dem hun altiid benævner med gameldags Skrumel. Har jeg det imidlertiid først hjemme i Kjøbenhavn da faae saadanne Ting først sit rette Værd, her hvor man seer saameget af Saadant, fristes man let til at lade Haan derom, og dog er alle Huusgeraad her af en langt ædlere, og mere grandiøs Form end hjemme. Jeg gik ogsaa idag at søge Guitarspilleren som jeg for nogen Tiid siden traf uden for Porta St Sebastiano, og kom jeg idag saaledes i en heel Deel smaae Gader, dem jeg tidligere slet ikke kjente, og dog tror jeg saa temmelig at være bekjent i Rom. Om Aftenen blev blot tegnet ubetydeligt, en Mand med 3 Børn havde vi til Model; men paa Rolighed var der ikke at tænke, da de alle Øjeblike forandrede Stilling.

  1. Se 9. februar 1840.

  2. Tegningen er formodentlig identisk med dødsboauktionens nr. D178 ("En Landmand med sine Börn").

Fakta

PDF
18. mar. 1840
Dagbog C, side 50-51

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33