2. jul. 1837

Allerede i Veturinens Karet synes jeg at jeg befant mig bedre end i Rom, den ensformige Lyd af Hestenes Bjælder var mig næsten som Lægedom, jeg følte ikke mere Trykket af den Romerske Luft omendskjønt vi kjørte gjennem den langt mindre sunde Kampagne. Kl 11½ om Natten kom vi til Monte Rosi hvor vi udhvilede et Par Tiimer og kjørte da ved Dagningen videre over Ronciglione og de yderst skjønne Bjerge til Viterbo. Aldrig havde jeg troet at denne Vei var saa fuld paa Skjønheder, man seer dem i alle Skikkelser her; vide Udsigter og smukke Partier i Nærheden. Kl 11 kom vi til Viterbo; men Resten af Dagen gik for mig hen uden Nytte, da jeg af Mangel paa Søvn, ikke var oplagt til andet end sove.