Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

10. jul. 1840

10de Fredag
Om Formiddagen hos Capudsinerne; Tuuren did om Morgenen tidlig og tilbage Kl 12 gaar langt lettere end jeg havde forestilt mig, heller ikke lider jeg nu synderlig af Heede naar jeg kun gaar langsomt. Om Eftermid: gik jeg med Rose først at see St: Rosalia’s Vogn, der nu næsten er færdig, et Mønster paa en Barocce Smag, dog unægtelig meget imponerende, dels ved sin Størrelse dels ved den Pragt af Forgyldning og Drapperier paa Figurerne og ellers som Decoration. Vi gik siden ud langs Marinen forbi Flora, og derpaa dreiede vi ind ad Landet til høire, og gjorde saaledes en lang og saare behagelig Tuur i Palermo’s overordentlig smukke Omegn, den jeg langt foretrækker for Neapel’s. Værtshuuset her er nu bleven heelt fult af Fremmede, og vi maae nu betale uhyre blot for at kunne have Tag over Hovedet. En Familie der har de to beste Værelser her nu, kom idag og betaler 6 Sc daglig derfor. Frey, Lanner, Papperiitz og Herman ere ogsaa ankomne.

  1. Dvs. for at arbejde på maleriet Kloster i Palermo. Parti fra Capucinerklosteret i Palermo, udsigt fra porten til haven.

  2. Johannes Jakob Frey.

  3. Albert Landerer.

  4. Gustav Friedrich Papperitz.

  5. Alexander Herrmann.

Fakta

PDF
10. jul. 1840
Dagbog C, side 85

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33