19. maj. 1837

En lille Krohn kom igaar til Verden, i lang Tiid har han nu alt været ventet med Længsel, saavel af Faderen, som af alle os andre, for hvem dette var noget ganske nyt her; det minder saa stærkt om Familieforbindelserne i Hjemmet, som man her ikke kjender. Skal den lille slægte Faderen paa, da bliver han vist en stor Antiquar, og nu oven i Kjøbet da han er født i Rom. Krohn’s Tilfredshed med at Alt er gaaet saa vel glæder mig at see; men ikke ville jeg dog her være i hans Sted, hans stakkels Kone maae føle Saunet af quindelig Hjælp stærkt.