20. aug. 1830

Den 20de August
Om Morgenen da det var bleven en Smule bedre Veier skiltes jeg fra Gullog for efter hans Raad at reise til Folsland og da hvis Veiret vedblev at være uroligt at forblive der, da der ellers intet ordentligt Sted vilde være at logere paa før jeg kom til Dale, og desuden det ei var tilraadeligt at tage over Tindsøe naar det blæste noget stærkt, da den skal være farlig formedels de mange Kaste Vinde som de steile Breder foraarsager. Jeg fik fra Bolkesiøe en Karl •77 verso• der roede mig over Bokke og Folsiø til Vig hvorfra han, da det vilde tage for lang Tid med at accordere Hest, da her ingen Station er, tog min Randsel og mit Tøi og ledsagede mig til Fods til Folsland, hvor jeg ankom efter at Regnen igjen havde indfunden sig som igaar. Da man raadte mig til ei at begive mig til Tindose og derfra paa Søen saa besluttede jeg, ogsaa her at blive Dagen over, og efter at jeg tilbørligen havde indleedet det fandt jeg den gamle Hans og hans Kone meget villige til at lade mig tegne dem og ikke saa ganske lidet bidrog det at jeg viiste dem hvorledes jeg havde tegnet Gullog Bolkesjøe og hans Datter hvilket de ikke noksom kunde beundre og da deres Søn og Datter ogsaa kom til fandt jeg ogsaa disse meget beredvillige til at staae for mig, hvilket jeg med Sønnen der var en rask Karl strax gjorde Begyndelsen og saaledes fordrev jeg den triste Dag ret behagelig. Jeg gjorde mig ved dette den heele Familie saa bevaagen at Sønnen strax tilbød sig at gaae ud for at see til at fange nogle Fiske, da han hørte jeg godt kunde lide dem, og der intet andet end den sædvanlige Bondekost fantes i Huuset. Den gamle godmodige Kone beklagede meget at hun ikke havde hendes •78 recto• Kreaturer hjemme fra Sætteren da hun ellers nok skulde have vist at tragterre mig, imidlertid begyndte hun dog at lave Kaffe, som jeg omendskjøndt den blev dygtig tyk, dog lod mig smage fortræffelig. Om Aftenen sad jeg heele Tiden inde i deres Stue, da mit Værelse var ovenpaa og det der var dygtigt kolt, nede hos dem derimod brændte en rask Ild paa Skorsteenen, hvorved jeg da med Familien plaserede mig, hvilket lod til at glæde dem ligsaa meget, som det jeg paa deres Spørgsmaal fortalte dem om Levemaaden i Danmark, hvorover de korsede sig mangeen Gang. Da vi havde siddet noget og passiaret hørte jeg det banke stærk paa Døren udenfor, og |da| Konen derpaa gik ud for at see hvem det var, fortalte Manden mig at det her i Bygden var Skik saaledes at banke paa naar een af Naboerne eller nogen Anden kom for at laane noget eller bringe et Bud. Ud paa Aftenen da det foruden alt var ganske mørkt kom Sønnen ganske vaad hjem fra Elven hvor han [overstreget: under] i den stærke Regn havde siddet at fiske og bragte mig som Udbytte en liden Ret Ørder som da blev kogt og tillavet, hvorved Hans var vel tilfreds da han var Manden som strax reengjorde dem. •78 verso• Jeg kunde næsten fristes til at sammenligne Hans og hans Kone med Baucis og Philemon, saa vel syntes jeg om dem; men til Ulykke var Hans noget halt, hvilket dog vist Philemon ikke har været og disse havde heller ikke saa mange Børn og ingen Søn som forstod sig paa at skrædderere, ligesom han vist ei heller forstod som Hans at flikke Skoe eller at gjøre Ørder rene. Oste[n] Nere’s Datter derimod tror jeg næsten har lignet Baucis paa et Haar, hvis [overstreget: denne] |hun| blodt havde været hende lig i Klæder, og havde kunnet koge Kaffe.