Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

19. mar. 1841

19de Fredag.
Il giorno di St: Giuseppe Festa nella sua chiesa in via Capo le casa etc: Almindelig Frittele Bagning over heele Rom. Boutiquerne paa Gaderne ere, som oftest, meget smagfulde udpyntede, det gjorde mig kun ondt at see de herlige Lauerbær Træer man havde omhuget for at pryde disse; nogle havde en Høide, der naaede op til 2den Etage. Trængselen om disse Boder var paa mange Steder meget stor, hvo der har en Baioci spenderer den vist. Om Eftermiddagen besøgt Signora Nanna Chimeno Rose hendes lille Pipina er et herligt lille Barn, bliver vores saa smukt kan vi være tilfredse; vi have dog alt saare godt Haab thi Athalia tager mageløst til i alle Henseender, saa at selv Fremmede falde i Forundring derover.

  1. Nanna Chimeno.

Fakta

PDF
19. mar. 1841
Dagbog D, side 22

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Nanna Chimeno