5. mar. 1835

Rom den 5te Martz 1835.

Kjære Svigerfader!
Mit Kreditiv fra Holten, lydende paa en Deel af mit Stipendium er nu opbrugt, og da jeg først længere hen i Aaret kan faae en nye Anviisning, vil jeg liigesaa godt nu, først som sist, tage af mit eget; jeg beder dig altsaa, saa snart muligt, at sende mig til Beløb 200 Rdl: af mine Obligationer; men Maaden overlader jeg ganske til dig. Man har her sagt mig at det skulle være fordeelagtigt ved Vexler, lydende paa et solid Huus i Hamborg, dog herom maae vel Frolich, eller hvem du maatte henvende dig til være underrettet. Paa hvad Maade du end maatte sende dem, er jeg fornøiet; men skeer det ved Vexel, da underret mig om Fremgangsmaaden for at høve den. Jeg oppebier dette her i Rom, og kommer Brevet ikke for seent, tænker jeg at have Penge til jeg kommer til Neapel, hvor jeg ønskede at gjøre Brug af Anviisningen. Der skal der være et bekjendt solid Huus Menricoffre Sorvilla, som jeg anfører vis du vilde foretrække en Anviisning for en Vexel. – Omendskjøndt jeg bruger en anstændig Economie, seer jeg dog, at man ogsaa her bruger Penge, det er rigtignok langt ifra det, jeg brugte da jeg var paa Reisen, og skulle det saaledes være bleven ved, troer jeg snart jeg var gaaet Falit, og være bleven nødt til at vende hjem før Tiiden, ogsaa er det ikke vel muligt i det første Aar ved Arbeider at forøge sine Finatser, vis man vil have den sulide Nytte af Opholdet paa et Sted, hvor man vel aldriig mere kommer; det heder derfor, saa meget, som muligt at gjøre Studier for engang i Fremtiden at benytte. Jeg er frisk, og har det her saavit ganske godt; men jeg kan ikke nægte jeg længes til umaadelig efter mig kjære Rose og den heele Familie; hvorofte tænker jeg ikke med Veemod paa de behageliige Tiimer jeg har tilbragt i det Huus, og takker Skjæbnen, at den blandt saadanne Mennesker lod mig finde min Glæde og Deeltagelse; og er Tiiden da forløben, og jeg med Glæde iiler tilbage til det kjære Hjem, da tænker jeg at finde Alt dette fornyet, og overbeviise dig om, at jeg bestandig har været din og din heele Families
hengivne Ven
Martinus Rørbye.

Hils endeliig den kjære Svigermoder, og de kjære Sødskende ret meget, og seer du nogen af min Familie, da hils min gode Moder og alle hjemme. Jeg reiser formodentlig i Slutningen af April; men venter indtil den Tiid mine Breve her.
Af Rose’s Brev vil du maaske erfare et og andet, der kan interesere dig, ja maaske give Stof til Eders sædvanlige Aften-Samtaler; jeg har derfor ikke villet gjentage det her.